Hijab - som en del af kvindens påklædning

Hijabs historie

En anden og den mest udbredte betydning af Hijab i dag, det er det slør, som kvinder bærer,

På baggrund af den hellige skrift forklarer de lærde, at Islam ikke tvinger kvinder til at bære et slør, da sløret fandtes før åbenbaringen af Koranen. Skikken med at dække hovedet fandtes i Arabien længe før fremkomsten af Islam og forklares især gennem kontakt med lande, hvor hijab var et tegn på social status.

I bogen Women and Gender in Islam: Historicial Roots of a Modern Debate forklarer Lelila Ahmed, at sløret tilsyneladende blev brugt i Sassanian samfund og at adskillelsen mellem kønnene og brugen af sløret især var fremherskende i det kristne Mellemøsten og i de kristne regioner af Middelhavsområdet, på det tidspunkt hvor Islam brød frem. På Muhammeds tid og indtil slutningen af hans liv var hans hustruer de eneste muslimske kvinder, der var nødt til at bære et slør. Efter hans død og efter den muslimske erobring af de tilstødende territorier, hvor overklassekvinder bar et slør, blev sløret en almindelig beklædningsgenstand hos overklassekvinder. 1

Hun fortsætter:

"Sløret blev tilsyneladende ikke indført i Arabien af Muhammed, da det allerede fandtes. Det at bære et slør var forbundet med den sociale status og det var mere eller mindre udbredt hos både grækere, romere, jøder og assyrere. Det er ikke udtrykkeligt foreskrevet noget sted i Koranen; de eneste vers, der omtaler kvinders påklædning ud over de allerede nævnte, befaler kvinder at vogte deres intime dele og at lægge et hovedslør hen over deres bryst (Sura 24:31-32). I hele Muhammeds levetid var det kun hans egne hustruer, som bar et slør. Udtrykket "[hun] har taget sløret" bruges i øvrigt i hadith til at tilkendegive, at en kvinde er blevet Muhammeds hustru. Det vides ikke, hvordan denne skik har bredt sig til resten af samfundet. Muslimernes erobring af regioner, hvor det var almindeligt at bære et slør i overklasserne, den større rigdom, den deraf følgende højere status for araberne og det, at Muhammeds hustruer blev brugt som model, alt dette har sandsynligvis bidraget til helt generelt at følge denne skik." 2

Ordet chador, som betegner den type slør, der er mest udbredt i Iran i dag, betyder telt og har sin oprindelse i den præislamiske sædvane at bære kvinder siddende på tildækkede stole. 3

John Esposito, professor i islamiske studer ved Georgetown Universitetet, skriver, at skikken med slør og afsondringen af kvinder i den tidlige Islam er blevet overtaget fra de erobrene persiske og byzantinske samfund og senere er denne skik blevet anset for at være et passende udtryk for Koranens normer og værdier. Koranen nævner hverken sløret eller afsondringen af kvinder; tværtimod så understreger den både mænd og kvinders deltagelse og religiøse ansvar i samfundet. 4

I sin bog Sunna between Fiqh and Hadith erklærer Sheikh Muhammad al-Ghazali at alle de traditioner, der bestræber sig på at bevare kvinder i uvidenhed og forhindre dem i vise sig offentligt, er levn fra jahiliya og at de er i modstrind med Islams ånd. Al-Ghazali forklarer, at på Profetens tid var kvinder ligestillede i hjemmet, i moskéen og på slagmarken. I dag er det den sande Islam, der bliver ødelagt i Islams navn. 5

I Islam, ruh al-madaniyya (Islam: civilisationens ånd), påminder Shaykh Mustafa Ghalayini sine læsere om, at sløret er ældre end Islam og at muslimerne er blevet påvirket af andre folkeslag, som de har blandet sig med. 6

Nazira Zin al-Din understreger, at det at bære et slør var en skik i rige familier og et symbol på den sociale status. Hun citerer Shaykh Abdul Qadir al-Maghribi, som også anså hijab for at være en aristokratisk sædvane for at skelne mellem kvinder fra rige og ansete familier og andre kvinder. Nazira konkluderer, at hijab, som det er kendt i dag, er forbudt af den islamiske sharia. 7

En anden muslimsk forsker, Abd al-Halim Abou Shiqa, har redigeret en akademisk publikation om kvinder i Islam med titlen Tahrir al-mara'a fi 'asr al-risalah (kvinders emancipation på Profetens tid). Han er enig med Zin al-Din og al-Ghazali hvad angår misforholdet mellem kvindens status på Profet Muhammeds tid og hendes status i dag. 8

I nu over et århundrede har spørgsmålet om at bære et slør eller ikke været et af de vigtigste årsager til splid i den muslimske verden.

I The Veil and the Male Elite: A Feminist Interpretation of Women's Rights in Islam, går den marokanske sociolog, Fatima Mernissi, til angreb på den tusind år gamle, konservative fokusering på kvinders afsondring, som hun ganske enkelt anser for at være en institutionalisering af autoritarismen gennem en manipulering af den hellige skrift, "en strukturel karakteristik for magtudøvelsen i muslimske samfund." 9

_____________________________
Henvisninger:

1- Ahmed, Leyla, Women and Gender in Islam: Historical Roots of a Modern Debate , (New Haven: Yale University Press, 1992), p.5
2- Ibid., p. 56
3- Aslan, Reza, No god but God, (Random House Inc. New York , NY , 2005) p.65
4- John Esposito, Islam: The Straight Path,(Oxford University Press, 3rd Edition, 2005) p.98
5- Shaykh Muhammad al-Ghazali.: Sunna Between Fiqh and Hadith (Cairo: Dar al-Shuruq, 1989, 7th edition, 1990)
6- Shaykh Mustafa al-Ghalayini, Islam ruh al-madaniyya(Islam: The Spirit of Civilization) ( Beirut : al-Maktabah al-Asriyya ) 1960) P.253
7- Nazira Zin al-Din, al-Sufur Wa'l-hijab (Beirut: Quzma Publications, 1928) pp.255-56
8- Abd al-Halim Abu Shiqa, Tahrir al-mara' fi 'asr al-risalah (Kuwait: Dar al-Qalam, 1990)
9- Fatima Mernissi, The Veil and the Male Elite : A Feminist Interpretation of Women's Rights in Islam. translated by Mary Jo Lakeland (Addison-Wesley, 1991)