Bønnens andre nødvendige spirituelle elementer

Ud over Zikr og hjertets nærvær kræver Salat (bøn) følgende spirituelle elementer:

- Kundskab (Tafaghoh) og bevidsthed (Tafahom)
- Ærbødighed (Ta’zim)
- Ærefrygt og frygt (Heybat og Khauf)
- Håb (Reja)
- Ydmyghed (Khoshu)

Tafaghoh (kundskab) og tafahom (bevidsthed)

Den person, som beder til Gud og lovpriser Ham, skal være vel vidende om bønnens indre betydning og ihukommelse af Gud og når vedkommende siger bønnens ord, skal det være i den hensigt at opdage deres dybere mening.

Imam Reza (fred være med ham) har sagt: "Bøn er fuldkommen opmærksomhed, fordi al opmærksomhed skyldes Ham." Han har også sagt: "Bøn er forsagelse af alt andet end Gud og opmærksomhed vendt mod Hans samtykke."

Ifølge Profeten Muhammed (fred være med ham) er meningen med kundskab: "Kundskab opnås ikke gennem lærdom, men det er et lys som Gud får til at skinne i hjertet hos den person, Han ønsker."

Ta’zim (ærbødighed)

Ærbødighed i bøn er resulatet af viden og det betyder tjenerens absolutte nærvær i Herrens glans og herlighed og tjenerens vision af den Almægtige i Hans storhed og ære, som omslutter hans egen tilværelse.

Det står skrevet i Koranen: "Tro derfor på Gud og Hans Sendebud og på Lyset, som Han har åbenbaret." (64:8)

Heybat og khauf (ærefrygt og frygt)

Ærefrygt og frygt er bekræftelsen af vidnesbyrdet om Guds storhed.

Den Almægtige Gud har sagt: Dem som virkelig frygter Gud blandt Hans tjenere, er dem som har kundskab." (Koranen, 35:28)

Det betyder, at det er den vise, der er ydmyg i Guds nærvær. Derfor er den uvidendes og den menige mands fromhed blottet for kundskab og viden og har ingen spirituel realitet eller værdi, og den ikke troendes bøn har ingen gyldighed, fordi han ikke kender Gud den Almægtige, selv om han påstår, han tror på Islam.

Det er velkendt, at ærefrygtens bleghed kunne ses på de fleste helgeners ansigter (fred være med dem), da de gav deres syndsforladelser og forberedte sig til bøn. Når man spurgte om, hvorfor de var i denne tilstand, svarede de: "Enhver som kender Ham, som bønnen er rettet til, vil være fyldt med ærefrygt." Dette er perfekt ydmyghed, fordi den er baseret på kundskab og viden. Det er den største ydmyghed med vished om kundskab og viden."

Sådan er de, som har erkendt Guds storhed og som frygter at miste den kærlighed og frihed, som de er blevet tilstået.

Reja (Håb)

Håb er kundskab og vished om Guds nåde og gavmildhed, om at Han skænker barmhjertighed, gunst og velgørenhed, og tro på Guds gaver og velsignelse.

Hazrat Ali-ibn Abutaleb (fred være med ham) har sagt: "Håb er hjertets nærhed til Skaberens nåde og dets glæde er løftet om at blive forenet med Ham."

Khoshu (ydmyghed)

Zolnoun-al Mesri har sagt: "Sufien bliver hver dag mere ydmyg, fordi han hver time kommer nærmere den Elskede." Enhver, som er bevidst og nærværende i sit hjerte, er uafhængig af omverdenen, og hans sinds kræfter og sanser bliver ikke forstyrret af overfladiske handlinger under bøn.

_____________________________
Henvisninger:
- Sadegh ANGHA, Hazrat Shah Maghsoud, Al-Salat, the reality of Prayer in Islam, M.T.O. Shahmaghsoudi Publication®, Riverside, CA, USA, 1998, pp 5-8.