Bønnens nødvendige spirituelle elementer

Hjertets nærvær

Den nødvendige betingelse for bøn er hjertets nærvær, som Profeten Muhammed (fred være med ham) har sagt:

"Bøn uden hjertets nærver er blottet for oprigtighed."

Hjertets nærvær betyder at være nærværende i hjertet med alle de indre kræfter og alle de mentale og spirituelle evner, således at man er urokkelig i søgningen efter Gud, og ingen tanker, gode eller dårlige, kan gribe forstyrrende ind. 1

Molana Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha skriver i Al-Salat: "Åh, min kære, saml alle dine indre kræfter og brug dem i din andagt, husk på døden hvert øjeblik og styrk dig ved ihukommelsen af Gud, tøm hjertets Ka’ba (alter) for alt, hvad der ikke er Gud, forbered dit hjerte til at acceptere Guds tillid. Anstreng dig for at rense dit hjerte, så det kan vidne om tilstedeværelsen af Gud." 2

Profeten Muhammed, fred være med ham, har sagt:

"Himmel og jord kan ikke rumme Mig;
men jeg kan hvile i min troende tjeners hjerte."

Det står skrevet i Koranen:

Allah stiller dig ikke til regnskab for det, der er nyttesløst i dine løfter, men Han vil stille dig til regnskab for det, dine hjerter har lært, og Allah tilgiver, bærer over.
(Koranen 2:225)


_____________________________
Henvisninger:
1. Sadegh ANGHA, Hazrat Shah Maghsoud, Al-Salat, the reality of Prayer in Islam, M.T.O. Shahmaghsoudi Publication®, Riverside, CA, USA, 1998, p 4.
2. Ibid, p 9.

Bitte aktualisieren Sie Ihren Flash Player!